Aktivitetslog

8/4-15

ICDP 

Vi har i dag haft om ICDP, som står for "International Child Development Programme". Dette program er skabt for at sikre sund psykologisk udvikling og det er både emotionelt og kognitivt. Programmet er udviklet af to norske professorer i psykologi, Karsten Hundeide & Henning Rye. ICDP har tre dialoger og otte samspilstemaer og de ser således ud:

De tre dialog former

I. Den emotionelle dialog- omsorgsgiveren viser positive følelser, justerer sig, spørger uddybende ind og anerkender barnet. Den er dyadisk og det betyder at den er rettet mod samspillet mellem barn og omsorgsgiver

II. Den meningsskabende og udvidende dialog- omsorgsgiveren hjælper barnet med at fokusere på ting eller temaer i omverden, fastholde og udvide barnets oplevelse ved at tillægge det mening. Den er triadisk fordi fokusset er rette mod samspillet mellem barn, omsorgsgiver og omverden

III. Den regulerende og grænsesættende dialog- omsorgsgiveren hjælper barnet med at udvikle startegier for målrettet handling og problemløsning. Der er vejledning og fælles planlægning

De otte samspilstemaer

Samspilstemaer er ifølge Karsten Hundeide

I. Vis positive følelser- vis du er glad for barnet

II. Juster dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ

III. Tal til barnet om ting det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”

IV. Giv ros og anerkendelse for det barnet kan

V. Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, så I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne

VI. Giv mening til barnets oplevelser af omverden ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme

VII. Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet

VIII. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde- at vejlede det, vise det positive alternativer og ved at planlægge sammen

9/4-15
Diskurser

Vi har i dag b.la. snakket om kategorisering og kulturopfattelse. En stor del af dagens diskussion omhandler majoritets- og minoritetsborgere fordi der samfundsmæssigt bliver skabt en brudlinje der kaldes”os og dem”. Til temaet er disse begreber essentielle: stereotypier, stigmatisering, diskrimination, kategorisering

Der er tre kulturopfattelser:

I. Evolutionistisk kulturopfattelse
II. Relativistisk kulturopfattelse
III. Kontekstuel kulturopfattelse

Derudover har vi fået sat nogle ord på begrebet diskurs og det omhandler en bestemt måde at tale, forstå og se verden på. Et eksempel er f.eks. sundhedsdiskursen, som gradvist har ændret sig med samfundet. For 50-60 år siden var sundhed ikke på dagsordenen, men i dag er det ens eget ansvar at være sundhed og det er oppe i nyhederne overalt. Man kan samtidig snakke om den diskursive magt, hvor Foucault snakker om ordets magt. Professionen pædagog indebærer at man som pædagog skal tage nogle overvejelser i spil når man skal kommunikere med andre og dermed er det vigtigt at man kender til den magt der ligger igennem sprog og ens italesættelse.

Vi har diskuteret den kompensatoriske pædagogik og sat den op imod den interkulturelle pædagogik.

Den kompensatoriske pædagogik går tilbage til 60érne og 7érne i USA. Her lå bekymringen på den indre bys fattige områder og derved opstod pædagogikken fordi man ville forebygge denne ødelæggelse af børns senere udvikling. Man kiggede altså på fejlene for at få løst dilemmaet omkring det depriverede barn og familie.

Alternativet til den  kompensatoriske pædagogik er den interkulturelle pædagogik fordi den går ind og kigger på den enkelte i stedet for at ketagorisere individer. Den interkulturelle pædagogik er mere pædagogisk venlig fordi dens fokusområder er at alle børn skal have de bedste muligheder for at lære bredest muligt, samt den har det børnesyn at alle børn bringer vigtige ressourcer og kundskaber til bordet

Teksterne har altså cirkulæret omkring inklusion og eksklusion af minoriteter. Der er blevet vist nogle redskaber til hvordan man som pædagog kan arbejde pædagogisk korrekt omkring brugerne. Det er altså vigtig viden at have i rygsækken fordi inklusion er et kæmpe keyword indenfor pædagogikken og så er det essentielt at man ikke udvikler stereotypier fordi det gør det besværligt at arbejde anerkendende.

For at banke begreberne ind i hjernerne legede vi med puslespil hvor vi skulle vende og derefter svare på hvad de forskellige begreber betyder. Dette billede viser de vigtige begreber og deres betydning:

 10/4-15

Kommunikation

I dag har vi b.la. snakket om det princip at hvert individ har deres virkelighedsopfattelser og hvilken virkning det har på kommunikationen. Ved at alle har deres unikke opfattelse af verden opstår der et multi-vers fordi der ikke kun er en sandhed, men lige så mange sandheder, som der er mennesker.

Derudover har vi omtalt Maturana og hans begreb autopoiesis, som betyder frembringelse. Herunder snakkes der om de forståelser vi hver især har og at de medvirker til den måde vi forstår omgivelserne på. Maturana ligger samtidig vægt på iagttagerdelen og det kommer til udtryk her:

"Vi er altid en del af iagttagelsen"

Der menes her at vi altid vil være en del af observationen, så man kan ikke fralægge sig iagttager delen fordi det er en del af vores verden og måde af forstå verden på

Vi har kigget på mennesket, som kan kaldes et system, ligesom en gruppe er et system. Det enkelte menneske vil i en hver situation have en selvrefererende position fordi man hele tiden refererer til sig selv

Igen er begrebet anerkendelse på dagsordenen fordi det er essentielt at man anerkender at diverse mennesker har hver deres opfattelser. Så når man kommunikerer med et andet menneske, er det vigtigt at se forskelligheden og dermed drage nytte af den i stedet for at hver ens opfattelser crasher og der opstår fjendligheder

Maturana udtaler også:

"Alt sagt, er sagt af en iagttager"

Så det man kommunikerer er nogle erfaringer man har samlet op igennem ens liv. Så man har iagttaget f.eks. en situation eller andre mennesker og igennem denne iagttagelse har man udviklet en opfattelse. Men samtidig er man en del af den iagttagelse, så det gør situationen mere subjektiv og derfor er det vigtigt at huske at hvert individ oplever en situation meget forskelligt

13/4-15
Samtaler og spørgsmål

Når man indgår i samtaler er det vigtigt at tænke på hvilken type samtale det er. Her kigger man på bruger- og professionssystemet og hvilken betydning dette har. Et professionssystem kan være en børnehave eller et sygehus hvor brugersystemet i børnehaven vil være børnene og forældrene og i sygehuset vil det være patienterne og de pårørende.

Så er der uformelle og formelle samtaler hvor de uformelle samtaler kan være en samtale man uplanlagt har med ens lærer eller en snak man har ude på legepladsen og de formelle kan være skolehjemsamtaler, faste personalmøder og andet.

Så har vi de cirkulære og lineære spørgsmål hvor man typisk i et interview eller samtale vil starte ud med de lineære spørgsmål fordi de vil ligge op til nogle med dybdeborende spørgsmål og svar, som vil blive formet gennem de cirkulære. Gennem de cirkulære spørgsmål er der plads til at reflektere og kigge på det bagvedliggende.

Som interviewer er der to tilgange til at stille spørgsmål fordi man kan have den styrende og den anerkendende tilgang. Hvis man indtager den styrende tilgang, så har man den vidende position og den anerkendende tilgang dækker over den ikke- vidende position.

Som afslutning på teorien har vi lavet to forskellige øvelser hvor den ene gik ud på at vi i grupper af 4 havde en interviewer, hjælper, observatør og en der skal svare på spørgsmålene. Derudover har vi formet et problemmættet udsagn og ud fra dette lavet 3 anerkendende løsninger.


15/4-15
Digital dannelse og skriftlig fremstilling

Klassiske kommunikations model:
Afsender- Budskab- Modtager

Hermeneutisk forståelsesproces- Poul Ricoeur
Forståelseshorisont (alt hvad vi tilegner os- det er en måde at være i verden på)
Objekt (mulig væren i verden)
Man kaster sin væren i mulig ud i den mulige væren i verden
Uanset hvilket kommunikativt udsagn der bliver udtalt, så forstår et hvert individ det forskelligt
Subjekt og objekt (autonomt- blive klog på det man selv har sagt)

To mennesker forholder sig til det samme objekt, men de har hver deres forståelse af objektet

Jo større kendskab til den andens forståelseshorisont, jo mindre chance for misforståelser

Hvilke særlige udfordringer ser I ift. Den digitale kommunikation?
- Misforståelser (ironi og sarkasme)
- Svære at forstå hinandens forståelser
- World wide (forstå andre kulturer)
- Nemmere at skabe fjendtligheder fordi man ikke frygter at sige noget over nettet sat i forhold til hvis man sad over for hinanden, vil kommunikationen blive anderledes
- Mistning af kropssprog, den non-verbale del af sproget forsvinder
- Mistning af intimitet (overfladisk kommunikation i nogle tilfælde)
- Man skal have et filter alt efter hvem man kommunikerer med og afhængig af platformen
- Modtagere/ målgruppen er enorm over f.eks. Youtube

I hvilket omfang har du oplevet brug af digitale medier i den pædagogiske praksis?
- Facebook side
- Blogs (forum- debat)
- Youtube
- Artikler
- Mails til forældre
- Forældrenet/ intranet

Overvej også hvordan medier anvendes i børnekultur generelt
- Ipad: læringsrige spil
- Spil: Momio, Habbo

Hvilke digitale medier blev anvendt og hvordan blev de anvendt?
- Kommunikation mellem institutioner og de pårørende
- Kommunikation mellem pædagoger

Det børnekulturelle system- Beth Junkers model:

1950- 1980- 2007
Modernitet- Globalisering- Sen- postmodernitet
Industrisamfund- Aftraditionalisering- Videnssamfund
Skriftkultur- Æstetisering- Multimediekultur
Enhedskultur- Selvreflektivitet- Pluralistisk kultur
Hierakisk kultur- ...- Horisontal kultur
Oplysning- ...- Underholdning, oplevelse

Børnekultur
I. De instrumentelle kulturer (voksne er involverede- kultur for børn)
II. De autoteliske kulturer (kultur af børn, børns kultur)

Thomas Ziehe: 

”Pædagogerne skal dog levere god anderledeshed”

Det nytte ikke noget at vi som pædagoger kan tænke som nogle forældre for vi kan ikke slappe af bare fordi børnene sidder med Ipads. Vi skal levere noget mere, så vi skal bruge redskaber anderledes fordi det også skal omhandle læring og dannelse. Man kan se medierne ud fra andre perspektiver

Det handler ikke om, om vi skal bruge medierne eller ikke, men derimod hvordan vi skal bruge medierne

Mediekulturel optimisme

Mediekulturel pessimisme

Refleksionsspørgsmål

Digital dannelses forståelse ud fra Lotte Nyboes tekst

Som pædagog skal man være med på moden/ den nyeste dille, da det er vigtigt at kende til de alternative læringsformer

Via at pædagogen er opdateret kan man give viden om medierne videre til de børn der ikke lever under samme vilkår fordi forældrene ikke har ressourcerne til at deres børn kan benytte Ipad, computer osv.

Kritisk stillingtagen angående medievalg

Refleksionssiden i forhold til medier- børnene tænker over hvad det er de gør- sundt at man er bevidst om det man gør

Det er vigtigt at anerkende at medier er en så stor del af verden og dermed have de postitive briller på

Medierne er essentielle fordi det er her børn kan kommunikere med andre uanset alder fordi børn nu til dags er i institutioner dagen lang hvor de er alders opdelt. Så medier bringer kommunikationen mellem aldersintegreret med sig

På baggrund af jeres praksiserfaring giv eksempler på den digitalt dannede og den mediepaniske tilgang

Snævresynet- begrænset hvad børnene går op i (stopklods)

Man vil altid frygte det nyeste medie og når så der kommer noget nyt igen, så er det det nye man frygter

Kamera på børns hoveder imens de er ude på legepladsen- lave film- børn morede sig- pædagogerne fandt ud af hvad børnene kunne lide at lave når de legede

Forskellene på digital dannelse og mediepanik

Via at man er digital dannet, så har man mere kendskab til medier og på den måde kan mediepanikken blive formindsket fordi medier er en så stor del af ens hverdag

Hvis man ingen kendskab har til medier, så kan der nemmere blive skabt en frygt fordi man kan fremkalde et negativt syn fordi man ikke er en del af medie- fællesskabet

Mediekulturelle kompetencer- Henry Jinkins- spil, performances, stimulering, tilegnelse osv.

Vælg i gruppen en målgruppe fra pædagogisk praksis
Planlæg med inspiration fra Lotte Nyboes tabel for læringsdesign (Pædagogik som viden og handling af Søren K. Lauridsen m.fl. (red.) s. 245-246) en aktivitet for målgruppen. Gennem aktiviteten skal målgruppen dels tilegne sig kompetencer ift. den pædagogiske opgave (lovgivning) og dels ift. digitale kompetencer og/eller digital dannelsen.

Daginstitution- dagtilbudsloven

6 læreplanstemaer
1 Alsidig personlig udvikling
2 Sociale kompetencer
3 Sproglig udvikling
4 Krop og bevægelse
5 Naturen og naturfænomener
6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Kreative pædagog... give en mere- værdi... give mere end i dagligdagen... redskab der giver mening i konteksten

Tur i skoven, kigge dyr, tage billeder med Ipad, undersøge baggrunden for diverse dyr

Tema: natur og naturfænomener

Børnene vil få noget ekstra ud af denne proces med Ipad én fordi man kan udvide børnenes horisont omkring dyr og så er det en ny metode der skiller sig ud i forhold til den ”normale” hverdag. De vil få viden omkring medier samt bruge mediet i hverdagen i børnehaven. Arbejdet kan videreføres når børnene vender hjem til børnehaven for nu har de billeder som kan bruges på plancher og de kan pynte på børnehavens vægge

17/4-15

Professionel kærlighed

Samtale emnet har i dag omhandlet spørgsmålet: Er der plads til følelser i professionelle relationer?

Det at indblande kærlighed har en fin tråd/ grænse og derfor kan man inddrage modellen Privat-Personlig-Professionel. Hvis man er for privat, så dækker man i stor grad ens egne beov i forhold til de brugere man har med at gøre. Hvis man derimod er fuldstændig professionel, så har man lagt sig selv som privat person på hylden og brugernes behov er overskriften for ens dagligdag. Der er altså en mild grænse mellem at give 100% kærlighed til brugerne fordi man i den sammenhæng kan glemme sig selv, så man skal huske at medregne sig selv samtidig med at man inddrager kærligheden i samspil med andre.

Et godt beskrivende citat på hvor essentielt kærlighed er, er dette:

"Jo flere velfungerende relationer et barn har, jo bedre chancer har han/ hun for at komme sig efter et traume og komme tilo at trives"

Her omtales der det at kærlighed spiller en væsentlig rolle omkring børns chancer for at bryde mure resten af deres liuv. Igennem den omsorg og kærlighed, som b.la. pædagoger giver til brugerne skabes der begrebet resiliens, som betyder at brugerne bliver mere modstandsdygtige mod omverden og de dilemmaer, som kan opstå.

Der bliver dog udtrykt at det er vigtigt at definere kærlighedsbegrebet inden det bliver inddraget i den professionelle omsorg. I denne sammenhæng beskriver Frederickson kærlighedsbegrebet, som noget der opstår i mødet mellem mennesker, såfremt man møder den anden part med ligeværdighed, gensidighed og kærlig bekræftelse. Kærlighed er overordnet en positiv emotion, som skaber sundhed og trivsel. Pointen er at de menneskelige kompetencer bliver skabt og udviklet gennem vi- oplevelser og ikke gennem isolerede sammenhænge, så derfor er det vigtigt at inddrage sig selv i samspil med andre og udveksle kærlighed

Så det er altså essentielt at inddrage kærligheden i det pædagogiske arbejde, men det skal udføres på et professionelt niveau. Der er dog uenigheder omkring brugen af kærlighed fordi vores forhold til vores følelser er blevet kompliceret igennem tiderne. Det handler om at vi skal tage ejerskab over vores følelser for på den måde kan vi etablere udviklende intersubjektive møder i vores professionelle relationer

20/4-15

Domæneteorien & empatisk feedback

Domæneteorien er en teori om kommunikation og kontekst, så den afkare hvilke kontekster der er fremherskende i hvilke situationer og hvilke positioner der tales ud fra. Domæneteorien fik sit udspring i 1985 på grund af Humberto Maturana, som omtaler domæner som en hjælp til at kategorisere sproglig meningsskabelse.

Der er tre domæner

I. Det personlige/ æstetikkens domæne

- Her har man en rygsæk fuld af holdninger, værdier osv. Når det vi oplever ikke har sammenhæng til det man har i rygsækken er der forekommet et problem i dette domæne fordi der ikke er nogen overensstemmelse.

II. Produktionens/ handlingens domæne

- Det er her man finder svar på hvilke regler, procedurer og rammer for ens arbejde og væren der er gældende. Målet i dette domæne er at beslutte, konkludere og handle, så derfor er dette domæne connected til ens arbejdsplads.

III. Reflektionens eller de mange forklaringers domæne

- Her kan man tage et skridt tilbage og indtage en metaposition hvor man kan undersøge nærmere og reflektere i højere grad end ved de andre domæner. Der bliver udfoldet og oprettet forståelse af nye perspektiver og dette kan ske igennem den store grad af nysgerrighed der findes indenfor dette domæne.

Indenfor pædagogikken er begrebet feedback essentielt for b.la. læring og udvikling fordi det netop omhandler det at der kommer noget tilbage i form af en reaktion på det man har gjort eller sagt.

Der er tre grundlæggende kilder når man snakker om feedback

I: Sansebaseret feedback (ydre awarenesszone)

- Her er det en positiv effekt at spejle det den anden part har sagt fordi så føler den anden sig hørt og får lyst til at bygge videre på samtalen/ samspillet

II: Indre feedback (indre awarenesszone)

- Her omhandler det hvad andres handlinger gør ved en kropsligt og følelsesmæssigt og derfor er det vigtigt at man udtrykker hvad man føler fordi hvis den anden part skal til at tolke, så kan der nemt opstå misforståelser

III: Tankefeedback (mellem awarenesszone)

- Det er vigtigt at en samtalepartner kan bidrage med ens egne tanker omkring det problem en anden ønsker at løse

Vi har igen i undervisningen brugt Karl Tomms spørgsmålstyper, som denne model viser. Vi har brugt hans spørgsmål til at interviwe hvor to personer efter interviewet skulle komme med feedback på hvad der var godt og konstruktiv feedback på hvad der kunne gøres anderledes.

21/4-15

Erving Goffman- hverdagslivet rollespil

Timen i dag har omhandlet Erving Goffman, som er en canadisk- amerikansk sociolog og socialpsykolog. Hans forskning er primært centreret omkring det han kalder sociale møder, altså hvor individer i fysisk nærhed interagerer med hinanden.

Der er snak om hvad der er i spil i hverdagssamhandlinger hvor situationsnormer er afgørende for hvem man er i divers kontekster. Et begreb som er i spil i dagligdagener optræden fordi det er en persons facade og det er ens attitude, fremtoning og udsmykning vi bevidst eller ubevidst benytter os af. Alt efter hvilken kontekst man er af vil man benytte sig af denne optræden forskelligt fordi Erving Goffmann´s overbevisning er at vi ikke bare har et selv, men at det konstant formes igennem livet udfra kontekster, samhandlinger osv. Som menneske har vi altså en stor magt fordi vi har tusinde af udtryk og muligheder for at fremstå som vi ønsker i diverse givne situationer/ kontekster. Dette citat udtrykker dette:

"...at individet i det moderne samfund er trådt i gudernes sted"

Vi har altså udviklet os til guder, som kan påvirke andre vi er i samspil med og hvor vi selv har kræften til at udtrykke lige hvad vi har lyst. Selvet er ikke formet på forhånd, men er derimod et socialt situeret selv, som udformer sig igennem møder med andre og gennem vores valg at fremstille os selv på.

Vi har også lavet lidt kreativt arbejde med teorien om Goffman

Dette er et af de fine værker der blev lavet hvor der er lidt stikord omkring Goffman, som person og om hans forskning

Socialpsykologi af Ervin Goffman

SE FILMEN HER --> Simones torsdag - Film om Evin Goffmans teorier. 

Hvad kan vi bruge Goffmans begreber til i pædagogisk (sam)arbejde?

I det pædagogiske arbejde er det vigtigt at reflektere og overveje hvordan man interagerer i samspillet med andre fordi man netop er omkring massere af brugerne i dagligdagen. Det er væsentligt at skelne mellem det private og det professionelle fordi man kan komme ud for det Goffman kalder selvmodsigende roller. Man kan altså som privat person have nogle modstridende holdninger sat i forhold til en arbejde og her er det vigtigt at tage den professionelle hat på og skabe et samarbejde med kollegaerne selvom man måske er uenig. Det er altså vigtigt at en pædagog ved at man set i lyset af kontekst og personer, agerer anderledes og endda har en anderledes facade. Indtryksstyring kan også komme i spil fordi man som pædagog i arbejdstiden udstråler den pædagogiske stilling igennem ens facade og derhjemme kan denne facade tage en anden drejning fordi man nu er den private person. Facaden udtrykker altså hendes autoritet som pædagog når hun er på jobbet.

Del erfaringer, hvor I kan forklare situationen med Goffmans teoretiske perspektiver

•       I.            Facadeområder/ indtryksstyring: en stræber med bøger og briller modsat en afslapper der chiller med mobilen

•    II.            Frontstage/ backstage: tavshedspligt på job modsat snak i pausen og der hjemme

Vælg en ”case” ud eller ”sammenskriv” en ny

”Simones´s torsdag”

Lav et lille filmklip med situationen

Reflekter skriftligt over filmen (ca. ½ side)

Vi har valgt at lave et filmklip omkring Simone´s torsdag. Klippet er baseret på hændelser der ligger op til sociolog og socialpsykologen Erving Goffman basale teorier. Så det er taget ud fra en socialpsykologisk sammenhæng hvor det omhandler de her ubevidste processer, som vi indgår i i diverse kontekster og med diverse individer.

Vi har valgt at knytte filmklippet til begreberne

•       I.            Indtryksstyring (faces)- dette kommer til udtryk gennem brug af masker i klippet, som påtages og aftages alt efter om vi er frontstage eller backstage

•    II.            Frontstage og backstage- eleverne i klassen er frontstage hvor de i pausen er backstage og der slapper man af og snakker om interesser/ fritid

• III.            Indtryksstyring (giver og afgiver)- kameraet tilter ned ad Simones krop lodret, så vi kan se hendes bevidste påklædning hvor der senere er et close-up på Mads som ubevidst ser anderledes hvor det ikke selv er en måde han prøver på at udtrykke sig på

• IV.            Pinlighed- pinligheden forekommer da Daniel falder, da vi sidder at drikke kaffe. Han falder med genstande i hånden og vi kigger væk fordi det er en pinlig situation

•   V.            Selvmodsigende roller- Simone udtrykker voldsomt at hun hader rygning hvor hun da hun går hjem finder en smøg frem. Så hun siger noget og agerer helt anderledes.

Vi har ment at det var essentielt at lave et filmklip hvor flere begreber er inddraget og så at det blev mere personligt når hele klippet foregik ud fra Simone´s perspektiv. Filmklippet har gjort os mere bevidste over de måder vi agerer på i samspil med andre og det har været lært på et mere menneskelig niveau igennem det at forme et videoklip og arbejde med det i grupper. Det har været spændende at få lov til at være mere kreativ end vi er i dagligdagen og arbejde anderledes hvor vi selv skulle stable det på benene

6 Maj 2015 

Sprogstimulerings opgave

Målgruppe:  3-4 år

Fokus: styrke deres skriftsproglige kompetencer

Aktivitet: ”vendespil” med dyrebilleder og navn på dyret

-       Vi laver en masse kort med billeder af forskellige dyr og dertil dyrets navn

-       Vi vil desuden lave en streg på kortet med dyrets navn, hvor de kan skrive efter dyrets navn

-       Senere prøver vi det igen hvor vi fjerner dele af kortet, enten tegningen eller teksten, afhængig af hvor de er niveaumæssigt  

-       Børnene sidder i rundkreds på gulvet og skiftes til at trække lod, så alle børn får lov

-       Når der er trukket et kort, kan barnet sætte sig og tegne dyret på kortet og ved siden af  skrive dyrets navn under hvor vi har skrevet navnet på dyret

-       Til sidst når alle er færdige kan vi samle op og snakke samlet om, hvilke dyr de hver og især har trukket og tegnet – herved styrkes deres fortælling, tegneevne og øvelse i at skrive bogstaver

Reflekterende spørgsmål:

Målgruppe: Tosprogede børn

Fokus: Sprogstimulering af tosprogede børn

Aktivitet: ”Vendespil” med dyr

Sprogkompetencer:  kommunikativ og lytteforståelse 

-       Alle børnene sidder i rundkreds

-       Skiftevist trækker de er kort med et dyr

-       Tosprogede lyttes til, på begge sprog fx siger de ko på dansk og tysk

-       Børnene skal være gode til at lytte på hinanden

12/5-15
Vi har i dag arbejdet med vores storyboard til vores film og lavet optagelser til filmen. Glæd jer!!!

Fredag d. 22/5 2015
Malthes Univers:

http://youtu.be/U6a5GUmMUHo

Teori til filmprojekt

Mål: Et værktøj til pædagoger - En guide til bedre kommunikation – og konflikthåndtering.

Målgruppe: Pædagoger og pædagogstuderende

Igennem vores film, følger vi Malthe på 4,8 år. Han lever i et konfliktfyldt univers. Vi oplever løbende Malthes tanker, som sætter spørgsmålstegn, ved den kommunikation der opstår, i de forskellige arenaer han indgår i. Malthe bliver uvenner med et andet barn i institutionen og vi ser, hvordan en pædagog håndterer konflikten, ved at trække ham til side og snakke med ham. Konflikten løses og pædagogen tager en konstruktiv snak med Malthes forældre da han bliver hentet.

Barnet lever i forskellige arenaer, et i f.eks. dets privat socialt liv i familien og et andet i dets offentligt sociale liv i institutionen, der findes dog mange flere arenaer i dag. Vores films hovedperson, Malthe, oplever dobbeltsocialisering(Lars Dencik,), da normerne i hans sociale liv i familien er forskellige fra de normer der er i det offentlige sociale liv i hans børnehave. Derfor har han svært ved at skelne mellem diverse kontekster og dets regler, som finder sted i de forskellige arenaer(Erving Gofmann, 1959).

Malthe udvikler et sprog, som er præget af hans primære omsorgspersoner,  hans mor, far og pædagogerne i børnehaven.  Da et ”grimt” sprog er en del af hans private sociale liv hjemme, kan han spejle sig i, hvad hans mor og far siger og kender derfor også kun sproget som en norm, de har derhjemme. Han tager det med i rygsækken til børnehaven, og her vil sproget(normen) stride imod de normer som gør sig gældende i børnehaven.

Pædagogens tilgang til konflikten, mellem Malthe og det andet barn i børnehaven,  kan håndteres gennem ICDP. Metoden lægger særligt vægt på at have en positiv holdning til barnet, i stedet for at fokusere på barnets fejl og mangler. Pædagogen kan gennem samspilstemaet ”Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser for det på en positiv måde – at vejlede det, vise det positive alternativer og ved at planlægge sammen”, hjælpe Malthe til at indgå i en sundere relation med de andre børn i institutionen. Pædagogen har en positiv tilgang til Malthe, ved at gå ned i øjenhøjde og ved at sætte ord på – og forklare oplevelsen der lige har været hændt.

Pædagog til Forældre: ”I dag har det været en hændelse på legepladsen, hvor Malthe indgik i en konflikt med et af de andre børn. De blev uvenner, da de lejede med biler i sandkassen og Malthe reagerede ved at råbe grimme ord til det andet barn, hvorefter det blev ked af det og ikke ville lege med ham mere. Vi synes at det er synd for Malthe, når hans udad reagerende sprog påvirker hans samspil med de andre børn og vi vil derfor godt hjælpe ham med at få en bedre kontakt til de andre børn.  Hvordan oplever I Malthe derhjemme?(cirkulært spørgsmål) Kunne vi aftale, at holde øje med hans sprogudvikling – så han kan indgå i en bedre relation med de andre?(stratetisk spørgsmål)”

I Karl Tomms spørgsmålstyper indgår bl.a. de cirkulære spørgsmål og stratetiske spørgsmål. Igennem disse spørgsmål fokusere man på de bagvedlæggende og mere dybdegående samtaler. Spørgsmålene hjælper pædagogen til en konstruktiv samtale med Malthes forældre, hvor de kan indgå i et samarbejde om at fremme Malthes sprogudvikling.

Refleksion: d. 15/5 2015

Vi har reflekteret over vores tidligere feltarbejde, som har været inspiration til vores film om Professionel kommunikation. Vi har brugt hinanden i gruppen til at drage erfaringer fra tidligere og snakket om konflikthåndtering. Vi har været meget i tvivl om, hvordan vi ville konflikthåndtere i vores video. Skulle vi lave en film med en ”uprofessionel” konflikthåndtering og så skrive en løsning derpå? Eller skulle vi konkret vise en god konflikthåndtering? Vi har desuden været i tvivl om, hvordan vi som pædagoger ville håndterer en konstruktiv snak med et par forældre. Hvordan kunne man spørger forældrene, uden at de ville føle at det var en bebrejdelse? Eller uden at de blev sure?    

Refleksion: d. 20/5 2015

Vi har diskuteret brugen af teori i videoen. Først talte vi om at bruge slides hvor der løbende vil fremkomme noget teori/ teoretikere, men resultatet endte ved brugen af slides hvor der ville blive stillet spørgsmål til seerne. Dette er for at inddrage seerne i filmen og for at de kan reflektere over hvordan de ville håndtere diverse situationer der opstår i løbet af filmen. Samtidig med at filmen er en guide, så stiller den spørgsmål til de pædagoger, som filmen går ud til, så de selv kan tage stilling til den konflikthåndtering, som der er brug for.